Så kører vi 4. og sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet på lørdag. Denne gang skal vi prøve kræfter med Nysum banen der til daglig lægger underlag til Rally Cross (RX). Så der er lidt asfalt og grus. Det bliver rigtig udfordrende og ikke mindst spændende at stifte bekendskab med den. Efter Fårvang, hvor vi igen eksperimenterede med undervogns opsætningen, må vi se om det vi synes godt om i Fårvang, også virker på dette varierede underlag. I Fårvang fandt vi ekstra bid på den bagerste aksel, hvilket gjorde bilen mere rolig. Så vil det vise sig om det også virker på underlaget på Nysum. Men det bliver en god træning og test i kørsel på grusunderlag til de kommende udfordringer i næste sæson, hvor vi helt sikkert kommer til at køre lidt på grus i MRS 2019.
Foto: Allan Post (tak for lån)