top of page
  • Driver

Sæsonen slut før finalen



Foto: Allan Post

Vi havde set frem til at slutte sæsonen ved YM finalen i Fredericia den 20. oktober 2018, men desværre så bliver det ikke tilfældet. Ikke fordi bilen ikke er klar, men fordi Chaufføren på grund af sygdom, ikke må og kan sidde i er rallysæde med spændte seler før end forhåbentlig om 14 dage.

Så tak for al den træning vi har fået i årets løb ved diverse sprint løb. Tak til alle de konkurrenter som har kigget forbi og vi har sparket dæk sammen med. Nu er det så tid til at efterse bilen i de kommende måneder, og få planlagt næste sæson, hvor MRS deltagelse er målet, samt deltagelse i så mange sprint som muligt.

Fra 2018 tager vi en del erfaring med. Bilens opsætning er som vi gerne vil have den, men selvfølgelig skal det prøves af i Rally, før vi er 100% sikre. Den største udfordring har været at finde den rette kombination af dæktryk og blødhed i dæmpere bag for at opnå den rettet temperatur i dækkene så de bider i asfalten. Ved sidste træning ved FTZ Rallysprint i Roskilde, føltes den velafbalanceret, så tiderne lå meget tæt på den vi kan sammenligne os med. Husk på, det er ikke en R2 som nogle tror, men en standard C2 VTS version motor.

Vi ser frem til 2019 med at prøve kræfter i Rally (MRS turneringen) samt i diverse sprint hen over sæsonen.

Vi ses derude.

LS motorsport


Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page