Hvor klar skal man være og hvor klar kan man blive, når vi skal debutere i Rally DM serien i 2019. Som debutanter, så er der spænding i teamet på hvordan det skal gå. Vi lægger hårdt ud i det nordtyske den 27. april med ca. 80 km prøver.
Som så mange andre teams, er vinteren blevet brugt til at gennemgå bilen. Heldigvis har det ikke kostet nattesøvnen, idet vi har kunne nøjes med at gennemgå alle vitale dele, så som bremser, få nye dæk fra DMACK monteret, og så ellers lavet skift af diverse væsker.
Nu ser vi frem til den første test på lørdag den 30. marts i Roskilde, efterfulgt af endnu en test og deltagelse i Rally Sprint i Kongensbro den 13. april, inden turen går til Tyskland.
Målet for sæsonen er at være konstante og gennemføre alle løb vi deltager i. Ser man på resultatlisterne de seneste år, så viser stabil, men ikke nødvendigvis de hurtigste tider, at man kan nå højt op i det samlede regnskab i DM. Så det må vi se om vi kan gøre efter.
Følg med har her på lsmotorsport.dk hjemmesiden. Vi opdaterer med historier før og efter hvert løb.
Se hvad vi deltager under kalender på hjemmesiden (klik her).