top of page
Driver

Så er det nu....


Så er det nu sæsonen skydes eller rettere køres i gang. I morgen lørdag indleder vi sæsonen med et tællende Yokohama Rally Grandprix i Kongensbro. Vi starter som rosinen i pølseenden, men vil forsøge at få noget mere fart på end sidste år, hvor det var første gang vi kørte i bilen. Traditionen tro kommer der både mange teams til start, men også rigtig mange tilskuere. Vi kan anbefale at lægge vejen forbi, da der kommer rigtig mange top teams med spænde R5 og tidligere WRC biler til start. For vores eget vedkommende er formål, at få kørt så mange kilometer som muligt inden vores debutstart i det danske mesterskab 27 april 2019, hvor første afdeling køres lige syd for grænsen i nord tyskland. Klassen vi stiller op i er nok den hårdeste ud over den 4 hjulstrukne topklasse med mange R5 bilen. Det bliver helt sikkert ikke nogen podieplads til vores lille team, men bare vi har det sjovt, og vi gennemfører, så er målsætningen nået.

Inden starten kl 12.30 på første heat i morgen, så kører vi en kortere Rally testprøve ved Fårvang. Her starter første bil kl. 9.00.

Foto: Allan Post



Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page