top of page
  • Driver

Så er vi i gang

Vejle, den 27.03.2024


Dansk Super Rally forude

Så kom vi godt fra land. Efter bilen i vinterpausen har været forbi Marboe Motorsport - Shell Ejby hvor vores gode servicefolk Emil og Emil fik en detaljeret gennemgang af bilen sammen med Gert, samt efter mange aftener hvor bilen blev gennemgået på eget værksted, stod bilen fuldstændig klar til Rallytest i Viby Sj. den 23. marts.


Der er altid noget som kræver udskiftning, smøring og optimering hvilket også vi må sande. Ved de sidste løb i 23 sæsonen, opførte bilen sig ikke som forventet. På grus var den håbløs at styre, og på asfalt der var den ikke super god i svingene. Med hjælp fra Gert Marboe besluttede vi, at der måtte laves service på Spærret, for et eller andet var ikke som det skulle være. Det må vi så konstaterer var lidt mere alvorligt end bare et servicekit.



Private foto


Derudover fandt vi en bremsekaliber der var blevet utæt, et par bagstøddæmpere der krævede udskiftning, da den ene var blevet lidt skæv og så lige flytning af diverse inde i kabinen for at få den optimeret for både højre- og venstresiden.


Testen i Viby Sj.

forløb uden de store problemer. Dog måtte vi lige justerer de nye støddæmpere til et lidt blødere set-up. Men det er der nok ikke noget unormalt ved. Derudover prøvede vi forskellige køretekniske ting af. Nu der var et spær der fungerede, så skal kørestillen lige tilpasses, specielt igennem og ud af de lidt skarpere af .


Foto: Allan Post og private foto


Nu er bilen vasket og tjekket af, så vi er klar til en ny test i Vejen den 6. april og senere en privat test som er flyttet til ugen efter. Vi ser meget frem til at deltage i DSR, selv om vi ikke selv kommer til start ved DSR 1 i Yding, da teamet udgør løbsledelsen. Så håber vi at alle andre får en rigtig god oplevelse der.


Tak for hjælpen Gert/ Marboe Motorsport og Shell Ejby


LS motorsport


Tak til vores sponsorer:

Gourmet Outlet, Zinzino, VP Racingfuel, Nature Coaching Institute ApS., BSM reklame, Kant Kommunikation, Rallyinfo.dk, Shell Ejby v/ Gert Marboe.


Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page