top of page
  • Driver

Erfaringer rigere....


Vi gennemførte DM1 omkring Satrup i Nordtyskland, hvilket var målet. Der skulle ikke satses, men derimod gives tid til at få flow i noter og tillid til bilens opsætning. Der var naturligvis nervøsitet hos begge ved start på prøve 1 idet det var første rigtige rallyprøve som vi skulle køre, men efterhånden som vi kom gennem de 7 prøver, kunne vi mærke hvordan flowet med noter blev bedre og bedre, og nervøsiteten forsvandt stille og roligt. Vi justerede lidt i noterne undervejs når der var noget som vi var enige om kunne forbedre kommunikationen og flowet, og dermed øge farten lidt efter lidt. Der blev lavet fejl, men det var vi vist ikke de eneste der gjorde. Udover det at få noterne på plads, så var vi også spændte på at mærke hvordan dækkene artede sig. Havde vi det rigtige dæktryk og setup i dæmperne. Det mærkedes sådan, og chaufføren havde en klar fornemmelsen af, at det var ham der havde magten, specielt i sving og nedbremsninger.


Foto: Rallyinfo, Preben Jepsen

Det lover godt for deltagelsen i 2. afdeling af DM der køres med udgangspunkt i Kjellerup. Erfaringerne fra DM1 gør, at vi skal lave enkelte tilretninger som gerne skulle medføre mere fart og bedre udnyttelse af bilen potentiale. Eksempelvis kunne 1. kører ikke se omdrejningstæller og gear skifte lys godt nok, hvilket bevirkede for tidligt op- og nedgearinger, hvorved vi mistede fart og dermed tid. Det skal der findes en løsning på inden DM 2.

Vi ser frem til den 25. maj 2019 når 2. afdeling afvikles i det midtjyske med udgangspunkt i Arena Midt, Kjellerup.


Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page