top of page

Vi røg ud .....

  • Forfatters billede: Driver
    Driver
  • 17. jun.
  • 1 min læsning

Opdateret: 20. jun.


Lørdag den 14. juni 2025 skulle Landbobankens Rally Sprint i Sdr. Vium bruges som opvarmning og test inden 2. afdeling af DSR i Aalborg skal køres om godt 14 dage.


Vi var opsatte på at få god fart i bilen, og få prøvet kræfter med det altid drislke grusafsnit på prøven. Som de øvrige gange vi har været med, så var der fantastisk stemning og masser af tilskuere. De kan noget i den vestjyske by.


Med start #2 kom vi jo hurtigt på banen. Mere og mere fart for hver omgang og grusstykket var en fornøjelse. Nok lidt for forsigtig på nedbremsningen ud fra gruset, men ellers tilfredsstillende.

Samlet set en tid vi synes var ok, men nu skulle der gives mere gas i de to sidste heat. Tiden skulle forbedres. Men netop landet på servicepladsen, stod vi pludselig med røg og damp om ørene. Først håbede vi det var en slange der var flækket, men da det jo reelt var køleren selv der valgte ikke at ville lege med mere, så var det løb overstået. EN ny køler var ikke lige ved hånden. Det positive var, at hellere udgå nu end på første prøve i Aalborg ved DSR 2.


Nu bliver der så lidt mere arbejde på værkstedet end vi havde planlagt, men da reservedelene allerede er på vej, så bliver vi helt sikkert klar i god tid.


Tak til alle dem der bakker os op.


Tak til Torbens Foto - og egne fotos.


 
 
 

Kommentarer


bottom of page