top of page
Driver

En spændende dag ved YM 3 afd.


Så er 3. afd. af YM overstået, og bilen er stadig hel og uden buler. Men farten er ikke endnu, som vi kunne ønske. Vi har ikke fundet det rette dæktryk eller måske dæk, som kan holde bilen stabil i sving og ved nedbremsning. Dækkene bliver tilsyneladende for varme og mangler dermed greb især i sving. Det koster tid og kan tydeligt ses på resultattavlen. Men vigtigst af alt for os er, at vi hygger os og har det sjovt og først og fremmest skal vi ikke hjem og rette bilen op.

I første heat lagde vi flot ud med at lave en snorretur, idet dækkene endnu var for kolde til det angreb, som blev lagt for dagen. Det gik fint de næste par omgange, men på 3. omgang kom der rødt flag. Dermed omstart, hvad vi ikke var helt kede af. Så endnu en start, hvor vi fandt et bedre flow, men bilen understyrede for meget.

Til andet heat havde vi ændret dæktryk i den tro, at det ville give bedre greb i vejen, hvilket til dels lykkedes. Tiden blev forbedret, selv om vi ikke kunne holde vejgreb nok i svingene, hvilket krævede noget mere styring og pedaltryk end ønskeligt af chaufføren. Men vi lærer fortsat.

Efter Service, hvor vi lige tjekkede dæmper tryk og prøvede at rengøre dæk for det gummi, der var samlet op i de 2 første heats, var vi fortrøstningsfulde og så frem til de 2 sidste heat, der skulle køres i modsat retning.

Efter 3+4 heat kunne vi gøres status. Bilen er driftssikker, vi kom hjem med en hel bil, der nu blot skal kigges efter inden GammelRand den 21. juli 2018.

Tak til serviceteam i Poul Erik og Jakob der hjalp med råd og ikke mindst rengøring af dæk.

Tak til vores hovedsponsor HOUSE OF DENMARK A/S


Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page