Så nærmer tiden sig til det klassiske Rallysprint i Gammelrand (21. juli 2018 fra kl. 12.00). Der kommer mange spændende biler. yngre WRC og nyere R5 modeller bliver luftet, så i toppen bliver der kamp til stregen for hvem der løber af med sejren. I den anden ende hvor vi hygger os, gælder det om at få flere KM kørt ind. Det er kun 4 gang vi får kørt løb i bilen, så det er fortsat føring der står på dagsordenen, Derfor kan det også blive noget af en udfordring, bare at finde fart og bremsepunkter på den varierede prøve i Gammelrand. Men vi lære hver gang, så en dag har vi vel fundet os tilrette, selv om vi aldrig vil opnå topresultater i klassen. Hvor ligger bremsepunkter og hvor skal der passes på, på grund af støv og grus? Gammelrand kan være noget af en udfordring.
Vi ser frem til en hyggelig dag, og glæder os til at få lov til at vise os frem, selv om det ikke er i den hurtige ende af feltet. Som altid er målet at få kørt kilometer ind i kroppen, have det sjovt og lære samtidig. Vi ses derude.
Efter Gammelrand går turen til endnu et klassiks Rallysprint, nemlig Fårvang den 10. august 2018.